Internettet er enormt. Siden internettet for alvor fik sit indtog, har det blot vokset sig større og større. Det betyder desværre også, at man ikke altid ved, hvem der sidder på den anden side af skærmen. Mange danskere har oplevet at blive snydt på en eller anden måde. For at undgå dette kan det være gavnligt at opbygge nogle gode og sikre vaner på internettet. Herunder får du nogle tips til gode vaner på internettet.

Køb fra en sikker webshop

Det er ofte, når folk køber varer på nettet, at de bliver snydt. Varen dukker aldrig op, men pengene er blevet trukket på kortet. En god tommelfingerregel er at tjekke, at virksomhedens cvr.nr., adresse og tlf.nr. er registreret på hjemmesiden. Det betyder, at du i hvert fald kan komme i kontakt med virksomheden i tilfælde af snyd.

E-handelsmærket er også god at navigere efter, når du handler på nettet.

Har du prøvet at modtage en e-mail med et link? Fra en afsender du ikke kender? Uanset hvad er det vigtigt at udvise forsigtighed, når du modtager et link. Er det, en afsender du kender, kan du med fordel spørge vedkommende om, hvad linket indeholder, inden du klikker på det.

Husk at indhold ikke forsvinder fra internettet

Inden du skriver en grim kommentar eller lægger et billede på Facebook, er det vigtig at huske på, at indhold sjældent forsvinder fra internettet. Selvom du efterfølgende sletter kommentaren, kan den stadig være gemt et andet sted på nettet. Det er derfor altid en god ide at tænke sig grundigt om, inden du uploader noget til internettet.

Har du lyst til at læse flere gode råd om IT-sikkerhed? Fiks IT har udarbejdet en liste med 8 gode råd, som du kan læse lige her.