Arkiv februar 2021

Hvad er non-destructive testing?

Non-destructive testing er en metode, som er utrolig vigtig for at afprøve produkters kvalitet – uden at påføre skade til det aktuelle produkt. Som navnet non-destructive testing afslører, er der nemlig tale om en metode, der ikke påfører nogen skade på de elementer, som bliver testet.

Metoden bruges f.eks. til at bestemme, om et stålelement er tilstrækkeligt stærkt, om en svejsning er god nok eller om sikkerhedskrav og kvalitetsstandarder på anden vis er, som de lige præcis skal være.

F.eks. kan der i CE-mærkningens proces være gjort brug af non-destructive testing flere gange undervejs for at kontrollere eksempelvis stål, som skal sælges på det europæiske marked, hvor det er underlagt sikkerhedskrav for bl.a. bæreevne, når det skal bruges til byggerier.

Her er non-destructive testing en god metode, hvormed man kan teste stålet uden at påføre det skade, hvilket man gør i nogle test cases.

Non-destructive testing kan foregå på mange måder, da der er forskellige værktøjer til processen. Der kan f.eks. gøres brug af visuel prøve, ultralydsprøver, lakprøving, induktiv prøvning, røntgenprøvning og meget mere. Alt sammen er metoder, der er ikke-destruktiv og kan anvendes uden man skal bekymre sig om at skade testobjektet.

Vælg en kvalificeret partner til ikke-destruktiv testing

Når du skal finde din professionelle partner, som skal stå for at udføre disse test, skal du naturligvis vælge en faglig kompetent og erfaren partner. Som leverandør eller producent, er du ansvarlig for at kunne dokumentere et produkts styrke og kvalitet igennem hele det s livscyklus for produktionen. Du skal med andre ord kunne dokumentere frembringningen af dine produkter ned til mindste detalje for at påvise, at alle kvalitetskrav er opfyldt.

Koordineringen af test og dokumentationen heraf skal altså være tilfredsstillende og nem at gå til for dig som producent eller leverandør. Her er det en fordel at samarbejde med en virksomhed, der er en anerkendt tjenesteyder. Det er din garanti for ordentlige test og solid dokumentation, som er en absolut nødvendighed.


Er det første gang du skal købe bolig? Din guide til de forskellige låntyper

Det er de færreste, der køber et hus uden at låne penge til det. Så hvis du står og har fundet drømmehuset, er det sandsynligt, at du også skal optage et lån til din bolig. Hvis det er første gang du skal gøre det, kan det være en forvirrende proces, for hvilket lån skal du lige vælge?

Inden for boliglån er der et væld af forskellige muligheder. Alle vil ikke blive nævnt her, da listen ville blive for lang, men overordnet taler man om tre forskellige typer lån:

  • Lån med fast rente

  • Lån med variabel rente

  • Lån med afdragsfrihed

Fastforrentet lån

Ved et lån med en fast rente er du sikret mod eventuelle rentestigninger. Ved et fastforrentet lån betaler du nemlig altid den samme rente ved hver termin. Denne type lån er derfor rigtig god i situationer, hvor man forventer, at renten vil stige eller til dig, der bare helst ikke vil bekymre sig om rentestigninger.

Du skal dog være opmærksom på, at selvom lånet er fastforrentet, betaler du ikke nødvendigvis den samme ydelse hver måned. Man betaler nemlig også et bidrag ved hver termin, som til gengæld godt kan variere.

Variabelt lån

Et variabelt lån er det modsatte af et fastforrentet lån. Ved denne type lån er du nemlig ikke sikret mod rentestigninger. Dette er dog ikke nødvendigvis en dårlig ting. Hvis man forventer en faldende rente, kan det være meget fordelagtigt med et variabelt lån. Hvor tit renten på lånet ændrer sig, afhænger af lånet man har valgt at optage.

Men husk, at der altid er risiko forbundet med variable lån, da du som nævnt ikke er beskyttet mod rentestigninger. Man kan også vælge at tage et variabelt lån med renteloft, som koster lidt mere end et almindeligt variabelt lån. Ved denne type lån er du beskyttet mod rentestigninger til en vis grænse.

Lån med afdragsfrihed

Du kan også optage et lån med afdragsfrihed. Det kan være fordelagtigt, hvis du eksempelvis ønsker at have fokus på din pensionsopsparing for nu eller på afvikling af en anden gæld.

Ved et lån med afdragsfrihed laver du nemlig en aftale med din bank om ikke at betale af på dit boliglån i en bestemt periode. De afdrag du ikke betaler i din afdragsfrihedsperiode, bliver naturligvis lagt på i den anden ende.

Et sidste godt råd til dig

Til sidst får du lige et godt råd med på vejen.

Det kan til enhver tid anbefales at tage kontakt til en bankrådgiver – især, hvis du stadig er i tvivl om, hvilken type lån du skal optage. Bankrådgiveren kan hjælpe dig godt på vej, og gå mere i dybden med de forskellige muligheder.

På denne måde kan I, i samarbejde finde det mest optimale lån for dig, så du kommer bedst muligt fra start i dit nye boligkøb.


Gode tips til at pifte soveværelset op

Trænger du til forandring, og har du endelig fundet tid til at vende blikket mod dit soveværelse? Så er det oplagt at bruge lidt tid på at pifte soveværelset op og skabe den hyggelige stemning, du drømmer om. Hvis du har brug for inspiration til, hvordan du kan give soveværelset nyt liv, så læs endelig med videre.

Investér i en sengegavl

Sengegavle er at finde i flere og flere soveværelser efterhånden. Selvom en sengegavl ikke har nogen indflydelse på din søvnkomfort som sådan, så er det et velegnet valg, hvis du ofte sidder op i sengen. Her opnår du nemlig øget komfort. Udover at beskytte din væg mod slitage fra sengen, så har sengegavlen også et dekorativt formål. Ofte kan du præge indretningen i en langt mere romantisk og klassisk retning med en sengegavl og er derfor oplagt, hvis du vil give din seng et nyt look.

Pyntepuder til sengen

Pyntepuder har i den grad vundet indpas i de danske hjem. Køb et par forskellige pyntepuder i forskellige nuancer, og så er der på ingen tid skabt en hyggelig stemning i soveværelset. Det får dit sengearrangement til at fremstå langt mere indbydende. Derudover gør puderne sengen langt mere komfortabel, og du kan benytte dem som støtte til ryggen, hvis du læser eller ser film på din computer.

Den rette belysning sætter prikken over i’et

Vil du give dit soveværelse et helt nyt look? Så er det på tide at gå på jagt efter ny belysning til soveværelset. En stor og rummelig loftlampe kan give rummet et unikt og pompøst look. Du kan med fordel vælge en lampe med en dæmpbar pære, således at du let kan styre lyset og dæmpe det ved behov. En lyskæde langs væggen kan også sætte prikken over i’et og skabe en hyggelig stemning på dit soveværelse.


Spar penge på varmeregningen: skift til en varmepumpe

Har du fået nok af dyre varmeregninger, der sprænger dit budget? Så skal du måske overveje at skifte varmesystem. Der findes nemlig mange moderne varmesystemer, som kan skære en stor bid af dine årlige udgifter til opvarmning af boligen.

Du kan bl.a. vælge at investere i en varmepumpe, som udnytter energien i luften til at opvarme dit hus. En varmepumpe er yders billig i drift, og hvis dit nuværende varmesystem er eksempelvis et oliefyr, kan du komme til at spare mange tusinde kroner årligt ved at skifte til en varmepumpe.

Det koster dog en god sum penge at købe en varmepumpe, og hvis du ikke selv har alle pengene, kan du overveje at låne de sidste. Du kan samle alle dine eksisterende lån samt dit nye i ét samlelån på Samlelaan.net. Med er samlelån kan du komme til at spare mange tusinde kroner på dine månedlige udgifter til dine lån.

Gode råd til dig der låner

Hvis du overvejer at låne penge til en varmepumpe, skal du huske at tænke det hele grundigt igennem først. Det er dyrt at låne, og du skal huske, at lånet plus ekstra omkostninger skal betales tilbage igen.

Derfor må du aldrig låne penge, hvis du ikke er sikker på, at du har råd til at betale for lånets udgifter. Du skal således skabe dig et godt overblik over din økonomi, så du kan se, om der er plads i dit månedlige råderum til at betale for lånets afdrag.

Derfor skal du også tjekke op på lånets ÅOP. ÅOP står for årlige omkostninger i procent, og det er et tal, som samler alle lånets udgifter i ét.

Men det er altid en god idé at starte med at spørge dig selv, om du kan finde andre måder at finansiere din varmepumpe på, da lån er en dyr løsning.


Vælg en sikker lås til din bolig

Der er ikke specifikke krav til de låse, der er monteret i huset. Det kan være alle typer og mærker, og der er heller ikke alderskrav. Forsikringsselskabet vil overordnet forlange, at huset er forsvarligt låst, og det gælder både døre og vinduer.

Statistikker fra 2011-2018 viser, at politiet opklarer ca. 5% af de indbrud, der anmeldes. Der er stor risiko for, at en indbrudstyv går fri. Derfor er det vigtigt, at du er forsigtig og forebygger. Det starter med en god lås, fx Ruko låse.

Kravene til låsen?

Du gør klogt i at vælge en lås, hvor nøglerne er sikret mod kopiering. Det skal være en lås med høj dirkesikkerhed, og den skal have beskyttelse mod boring, så den ikke kan bores op. Man anbefaler også en lås, der skal bruge nøgle på begge sider.

Du bør generelt overveje at skifte låse ældre end 10 år. Der udvikles hele tiden, og de nye låse er mere sikre. Teknisk var der på ældre låse måske kun 5 stifter, mens der nu er flere og op til 11 stifter på nogle låse.

Hvis du bor på Amager, Kastrup eller andre steder i og omkring København, så kan du her finde Ruko låse.

Låsetyper

Der findes 3 typer af låse; tilholderlåse, cylinderlåse og elektroniske låse.

Der kan ikke laves systemnøgler til tilholderlåse, og de er derfor ikke særlig udbredte til yderdøre. De elektroniske låse bruges typisk i ejendomme med mange lejligheder. Det er praktisk med låsekort til opgange og vaskefaciliteter mm. Og kortene kan enkelt kodes om ved til- og fraflytning.

Cylinderlåsene er de mest udbredte og findes som kasselås eller som indstukne låse. Kasselåsen skrues fast på dørens inderside, mens den indstukne lås sidder indvendig i døren ved håndtaget.

Husk det er den samlede løsning, der skal være robust og sikker. En stærk lås kan ikke redde en svag karm.


Sikkerhedsudstyr til byggepladser – hvad er godt at have?

Søger du sikkerhedsudstyr til en byggeplads, er der talrige produkter at vælge imellem, der beskytter på vidt forskellig vis. Sikkerhedshjelme er naturlige, da hovedet er særligt sårbart på en byggeplads, og du ikke slipper nær så billigt fra at slå det, som når du forvrider en ankel. Et andet eksempel er høreværn, der både på kort som langt sigt værner mod skader fra støj.

Disse to typiske kategorier inden for sikkerhedsudstyr til side er markedet dog spækket med supplerende grej, der enten forebygger uheld eller reducerer skadevirkningen. Forebyggende udstyr tæller fx advarsels- og påbudsskilte, der gør opmærksom på byggepladsens forskrifter.

Øjenskyllestationer og plasterdispensere til nød

Øjenskyllestationer kan du finde på ethvert laboratorie inden for kemi og mikrobiologi, men de har også deres berettigelse på en byggeplads. De er designet, så du tydeligt kan se dem på en afstand, og disse virker ved at rense dine øjne for fremmedlegemer ved skylning med vand.

Stationerne hænger ofte fremme, og du kan passende nok placere en plasterdispenser lige ved siden af. For hvor den nemme adgang til plastre ikke hjælper stort ved kødsår, er plastre dog altid kærkomne ved småskader. Plastre i de dispensere har ofte meget mærkbare farver.

Faldsikringskit er nyttigt sikkerhedsudstyr

På arbejdspladser med behov for arbejde i højden, der ikke har en permanent faldsikring, er faldsikringskit et hit. Disse kommer altid med en faldsikringssele, som arbejderen selvfølgelig vikler om arme og ben. Oven i kittet kommer en rebline i fx kernmantel, en monteringsstrop og evt. karabinhager. Derved mindskes risiko for fald med stor skade på liv og legeme til følge.

Hold uvedkommende væk med afspærringsbånd

Uvedkommende kan du selvfølgelig holde helt væk fra byggepladsen enten med hegn eller ved at hænge afspærringsbånd op. Mange ulykker kan nemlig forebygges ved at skære ned på det element, der både forårsager og som oftest er ofre for ulykker: Fejlbarlige mennesker.


Sådan kan du børnesikre dit hjem

Har du fået nogle små rollinger, der løber rundt og roder i ting af ren nysgerrighed, eller skal du passe din søsters børn henover en weekend, så kan det være, du skal tage en runde og børnesikre dit hjem.

Det indebærer både ændringer i hjemmet, men også at gemme ting væk, børnene helst ikke skal få fat i.

Gem ting væk

Har du noget mad, barnet ikke skal spise? Har du noget alkohol, barnet ikke skal proppe i munden? Sådanne ting, er ting, du bør finde et bedre sted til, hvis de lige nu er et sted, barnet nemt kan få fat i det. Børn er nysgerrige og vil stikke mange ting i munden eller eksperimentere med mange ting, så det er med at få ting væk, der er farlige for barnet, før det er for sent.

En anden ting er blot at gemme ting væk, de ikke skal pille ved. Det kan være penge eller private ejendele såsom sexlegetøj. Det kan også være elektronik, de kan smadre.

Skarpe kanter

Børn løber rundt, og desværre er der rigtig mange borde, kommoder og døre, der lige er i hovedhøjde. Skarpe kanter er ikke rare at løbe ind i, og også selvom børns vægt og hastighed ikke er så stor, så gør det alligevel ondt. Derfor kan man lige så godt prøve at undgå det

Ting der kan falde

Lamper, billeder og planter er alle ting, der både i sig selv er skrøbelige, og vil gå i stykker, hvis de falder ned. Men det er også alle sammen tunge ting, der kan gøre stor skade, hvis man får det i hovedet. Sørg for, at lamper og andre store, tunge ting med ledninger er uden for rækkevidde, så du undgår, at uheldet skulle være ude.

Det er altid rarest at have et hjem, børnene sikkert kan boltre sig i.


4 overvejelser, du bør gøre dig, når du vælger hosting

Når du selv laver eller får lavet en hjemmeside, skal du hurtigt tænke på hosting – i hvert fald hvis du gerne vil have at din hjemmeside kommer til at se dagens lys. Det kan være lidt en jungle at finde rundt i – især når man ikke har den store forstand på den. Vi har derfor her samlet 4 overvejelser, du bør gøre dig, når du skal vælge hosting til din hjemmeside eller webshop.

Sørg for at sikre dig til fremtiden

Når du har en hjemmeside, så ved du ikke, hvad fremtiden bringer. Det er derfor ikke den bedste løsning for dig at købe det mindste og mest begrænsede webhotel fra starten. Det er derfor en god idé at forestille dig, hvad du gerne vil i fremtiden og så vælge et webhotel, der understøtter det. Det kan jo godt være, at du kun har en hjemmeside nu, men måske gerne vil holde muligheden åben for at lave en webshop på et senere tidspunkt. Det er derfor en god idé allerede nu at vælge et webhotel, hvor der er plads til mere end en hjemmeside.

Vælg dansk hosting

Hvis du ikke har den store erfaring med hosting, kan det være en god idé at vælge dansk hosting. Det handler om, at de tilbyder support på dansk, så du hurtigt og nemt kan få hjælp, hvis der skulle opstå problemer. Hvis du skal igennem support på engelsk, er der nemlig tale om et lidt højere niveau af engelsk, så hvis du ikke er virkelig dygtig til engelsk, kan det være svært at få hjælp til dit problem.

Kig på prisen

Prisen varierer meget ved de forskellige udbydere – og du vil hurtigt lægge mærke til at det faktisk er de helt små detaljer, der gør en stor prisforskel. Nogle gange stiger prisen i takt med pladsen, der er til rådighed, og her er der altså ikke behov for at købe mere ind end du i realiteten har brug for. Du kan nemlig altid opgradere på et senere tidspunkt, hvis du får brug for det.

Vælg den rigtige host første gang

Det er en god idé at sætte dig ordentligt ind i de forskellige udbydere fra starten. Det er godt nok ikke umuligt at skifte, men hvis du ikke har den store erfaring med hosting i første omgang, kan det godt være en uoverkommelig opgave – og så kan der naturligvis også være nogle bindingsperioder, som du skal være opmærksom på.

Det er selvfølgelig nemmere sagt end gjort – især hvis man ikke har den store erfaring med hosting. Du kan dog få hjælp af et professionelt IT firma som Intrahost til at finde den bedste og billigste løsning til dine behov, som du også kan skalere på, når du får behov for det. Du kan læse mere om de skræddersyede hosting-løsninger hos Intrahost her.


Med en regnemaskine vil arbejdet blive lidt nemmere

Skal regnskaberne klares så let som muligt? Det betyder ikke noget, om man er revisor, skoleelev eller privatperson, som bare har brug for at kunne klare sine regnskaber – de fleste får på et eller andet tidspunkt i livet brug for en regnemaskine.

Regnemaskiner til forskellige formål

En regnemaskine er fordelagtig, fordi det kan øge effektiviteten at have udregningsredskabet i hånden fremfor at have det på telefonen eller computeren. Med en regnemaskine fornemmer man bedre tasterne, og køber man den med strimmel, printes strimlen ud, alt imens du taster ind, viser alt, hvad den har fået indtastet, og derfor kan man altså uden besvær danne overblik og gennemtjekke hurtigt for fejl. Disse er ofte udstyret med større taster end dem uden. Med strimmel kan man også vedhæfte udregningerne på de endelige regnskabspapirer. Udover regnemaskiner med strimmel, findes bl.a. regnemaskiner til brøkudregning, til børn, med bonrulle og et hav af andre slags.

Miljøvenlighed, skolebrug eller høj præcision?

Hvis du prioriterer at spare papir højere end at have en regnemaskine med strimmel, eller hvis du helt simpelt ikke ønsker at have en med strimmel, kan du uden problemer købe en uden. De er som regel en smule mindre, men der er ikke den store forskel. Måske er det dit barn, der går i skole, som har brug for et udregningsværktøj til eksamen eller bare generelt i skolen? Da kan en ganske normal lommeregner vise sig at være lige så nyttig som en regnemaskine. Er det mere specifikt til grafer, du har brug for en regnemaskine, er en grafregner nok det rigtige for dig. Sidst, men ikke mindst, skal du huske at være sikker på, hvor mange cifre, din regnemaskine skal vise resultaterne med. Om der skal være 8, 10 eller 12 er helt op til den enkelte og deres individuelle behov for præcision.


Vil du gerne drikke vin med god samvittighed? Overvej naturvin

De fleste danskere drikker vin på jævnlig basis, og der bliver derfor også solgt rigtig meget vin rundt omkring i de danske butikker og på internettet. For mange hænger god mad uløseligt sammen med en god drue, mens rigtig mange også sætter lighedstegn med festlige begivenheder og en flaske gode rosévin, hvidvin eller rødvin.

Vin med økologi og bæredygtighed?

Det bliver mere og mere populært at vælge økologiske madvarer, men hvad gør du, hvis du også gerne vil tage din økologiske livsstil med, når du drikker et glas vin? Langt den største del af de vine, som bliver solgt i Danmark i dag, kommer fra ikke økologiske producenter, mens de fleste vine også indeholder en række unaturlige tilsætningsstoffer, som efterhånden er uønskede af en lang række forbrugere.

Hvis du er en af dem, bør du droppe de traditionelle vine og kigge nærmere på naturvin. Naturvin er en bred betegnelse, som dækker over vine, der er produceret på en økologisk eller biodynamisk måde. Fælles for naturvine er også, at de laves med så få tilsætningsstoffer som overhovedet muligt, hvorfor der eksempelvis ikke bliver tilsat gærstammer, mens også syrejustering af vinen bliver undladt.

Naturvin bliver også tilsat meget lidt svovl, og til sammen gør disse ting, at vinen kommer til at fremstå så naturlige som muligt. Deraf kommer navnet ’naturvin’, og det er det rigtige vinvalg for dig, som gerne vil drikke et godt glas med god samvittighed og med tanken om, at vinen er blevet produceret på en bæredygtig måde, som ikke har været til skade for det omkringliggende miljø.

Stort udvalg af naturvin

Selvom naturvin stadig kun står for en lille del af markedet, så finder du alligevel et bredt udvalg af de naturlige vine fra hele Europa. Du kan således få naturvin fra eksempelvis:

  • Frankrig

  • Italien

  • Østrig

  • Spanien