Flere og flere danskere vælger at holde bryllup i deres egen have. Der kan være mange årsager, der afgør, hvor brylluppet skal afholdes, men for dem, der vælger egen have, er særligt to ting gældende: Det er billigere og det er mere personlig.

Når man holder bryllup i haven, er det ikke bare en hvilken som helst slags havefest. Men alligevel giver udendørsarrangementet hele begivenheden en mere afslappet og fri – tør man sige naturlig? – stemning. Det skyldes, at det er knapt så formelt at holde bryllup på denne måde, hvormed man tydeligt mærker, at det handler om at nyde hinandens selskab i skønne og grønne omgivelser – på en afslappet og behagelig måde.

Dertil er det ofte en billigere løsning, hvilket kan spille en stor rolle. Alligevel bærer havebrylluppet ikke præg af en ”budget-løsning”, da den rette pynt og et godt valg af catering kan sikre en luksuriøs følelse, der sammen med den afslappede stemning, giver en unik fest.

Overvejer du selv at holde dit bryllup i egen have, så skal du overveje følgende:

Mad

Maden er ofte en afgørende for, hvordan festen huskes. Tænk blot på, hvor tit man hører ”maden var virkelig lækker”. God mad – og et godt udvalg af drikkevarer – skal derfor være til stede. Det kan dog være svært at vælge, eftersom der findes mange gode cateringselskaber, der kan levere flotte menuer.

Du kan naturligvis høre i din omgangskreds, hvad de har af erfaringer, men ellers er det helt okay at ringe og høre, om du kan få en smagsprøve. Lægger du en stor bestilling, er det helt på sin plads at ’prøvesmage’ varen. Gør gerne dette flere forskellige steder, så du får den bedste tænkelige mad til dagen.

Bryllupskagen? Den skal du naturligvis finde hos en specialist, som kan lavere den udformning og smag, I som par drømmer om. Husk at skæreceremonien er en vigtig del af brylluppet!

Plads

Holder i havebryllup, er der en række praktiske ting, der skal løses i forhold til at skaffe plads til alle gæster. Ofte er den bedste løsning at leje et stort telt, som f.eks. et mastetelt. Fordelen ved denne telttype er, at det går højt op, hvilket giver vidunderlige muligheder for pyntning.

Husk desuden at I mange steder kan få gode pakkeløsninger, der inkluderer telt, borde og stole samt service.

Underholdning

Festen bliver lige lidt bedre, hvis der kommer live musik! Frem til efter hovedretten, er det fint med lidt baggrundsmusik, mens der snakkes lystigt ved bordene. Hernæst kickstarter det ofte festen, hvis der dukker et liveband op og fylder natten ud med udødelige hits og kærlighedssange.