Selvom sommeren har nået sin ende for i år, behøver det ikke være slut med havens projekter. Hvis du gerne vil pifte haven op, kan du sagtens nå det endnu. Selvom det måske ikke er haven, du foretrækker at bruge din tid på, er det nu alligevel rart, når den står og ser fin ud. Hvis du savner at bruge mere tid sammen med din familie, kan du altid foreslå, at I går i haven sammen. Det er dog hyggeligere at smutte ud i haven, hvis den ser nydelig ud og har fået en kærlig hånd.
Almindelig oprydning
Det er forskelligt, hvor meget folk går op i deres haver. Måske din have allerede ser rimelig ryddet og nydelig ud, men blot trænger til nogle forbedringer hist og her. Men hvis ikke du har gjort noget derude længe, kan det godt være, der trænger til en oprydning og klargøring. Du kan begynde med at rydde dine gamle haveredskaber væk, fjerne blade og ukrudt, lægge børnenes legetøj på plads mm.
Læg ny terrasse
En terrasse kan fungere som familiens samlingspunkt. Det er her I kan sidde og holde grillaftener, børnene kan lege i deres sandkasse og I kan sidde og nyde jeres morgenkaffe. Men hvis ikke I har en terrasse, der lige nu fungerer for jer, vil den bare aldrig rigtig blive brugt. Hvis I i stedet lægger en ny terrasse af herregårdssten, vil I nok få den brugt mere. I kan få jer en helt ny og indbydende terrasse, hvor familien kan samles. Læs mere her.
Pynt op med malede sten
Hvis I savner noget at lave sammen udenfor og samtidig gerne vil have noget at pynte haven op med, kan I tage en tur på stranden og samle sten. Stenene kan I tage med hjem og male på, og så kan de pynte fint i bede og på terrassen.