At være haveejer er både en fryd såvel som en pligt. Det kan kræve meget på vedligeholdelsesfronten alt efter hvilke valg, du træffer i din haveindretning. Har du tiden og overskuddet til det, kan det dog også hurtigt vise sig at være det værd og i høj grad værdifuldt. Det er naturligvis vigtigt at gøre op med sig selv, når du skal danne de bedste udendørs rum, som du kan vedligeholde i smuk tilstand og som du samtidigt kan få mest muligt ud af hvad gode tider i haven angår.

Del din have op i sektioner

Et ofte godt og anerkendt trick hvad indretning af haven angår handler om at dele den op i forskellige sektioner. På den måde bliver det ikke kedeligt at være i haven, og i stedet kan du, når du er ude i den, gå fra sektion til sektion – præcis ligesom du kan finde på at flytte dig fra rum til rum inde i din bolig. Med sektioner bevarer du spændingen og det smukke ved haven. Lad dig for eksempel inspirere af følgende gængse og skønsomme opdelinger, du kan implementere i din have:

  • Mange har glæde af en sektion med krydderurter eller grøntsager. Her er det naturligvis vigtigt at orientere dig i pasningskravene for hver enkelt slags, så du kan udvælge noget, der passer til dit havetemperament. Mange vælger ligeledes at gå det ekstra skridt og indrette et smukt drivhus, hvor alverdens planter kan trives under lune og lækre forhold.

  • En terrasse er næsten uundværlig, både til når du skal sidde og slikke sol, men også til når du spiser udenfor om sommeren, for eksempel med besøg af gæster. Her er der mange muligheder alt efter din stil, for eksempel kan en terrasse lægges med sten eller du kan vælge at gå efter terrasse træ. Med den rette terrasse af træ eller andre materialer skabes en naturlig overgang imellem det indendørs liv og havelivet.

  • Et græsareal har også sin ret og kan virkelig noget, når det handler om at skabe ro, harmoni og åbenhed i din have. På denne er der rig mulighed for leg og gåture, men græsplæner er også gode blot for et syns skyld – desuden er de relativt nemme at holde pæne.

Orienter dig efter kalenderen

Som nævnt allerede er dét at holde have ikke nødvendigvis det rene pjat og barnemad. Tværtimod kræver det, at du kender til rutinerne og tidsfristerne for de forskellige arbejdsopgaver, som hører med. Når først du har styr på disse bliver det hele dog hurtigt en del nemmere at holde styr på. Sørg derfor for at kende til kalenderen over gøremålene i netop din have, og skriv dem eventuelt ned, hvis dette gør foretagende lettere.

Du kan med fordel lave en liste over alle de forskellige gøremål, der skal ses til i løbet af et kalenderår: Alt fra vedligeholdelse af træterrasse til ukrudtsoprykning, græsslåning, beskæring eller såning af nye planter. Efterhånden som du lærer din have endnu bedre at kende, kan listen udviddes.