Dette indlæg er lavet i samarbejde med den/de hjemmesider, der linkes til.

Faste udgifter finder vi overalt, og i bund og grund er der her tale om udgifter, som hver måned skal betales – enten af nødvendighed, eller fordi vi ikke kan leve uden eksempelvis streaming. Har du købt en bolig, vil der være en række faste udgifter, som du skal sætte i gang. Har du mistet overblikket, kan du her læse mere om de forskellige udgifter, du skal have styr på.

Gas, el eller fjernvarme

Først og fremmest skal der varme og el i din bolig, og det er en nødvendighed for at kunne bruge boligens funktioner. Derfor er det to forskellige parametre, som du skal have styr på hurtigst muligt, og som du ikke kan spare væk.

Men der kan alligevel være stor forskel på forskellige gaspriser eller det elselskab, du vælger at bruge. Derfor betaler det sig at undersøge priserne godt og grundigt, og det er der god mulighed for. En lang række udbydere og sider tilbyder en sammenligningstjeneste, hvor du kan finde de bedste priser. Du vil typisk også have mulighed for at se, hvad andre brugere synes om netop denne udbyder.

Hvilke forsikringer skal du have?

Flytter du fra en lejebolig og til en ejerbolig, eller rykker du fra lejlighed til hus, vil der altid være nogle nye forsikringer, du skal tage højde for. Særligt som husejer er der nogle forsikringer, som du skal stifte bekendtskab med, hvis det er det første hus, du ejer. Det betyder også, at dine forsikringer er vigtige forud for din flytning.

Ved at undersøge forsikringsmarkedet i god tid slipper du ikke kun for stress lige efter flytningen. Du får samtidig en mulighed for at finde den absolut bedste pris på markedet og spare mest muligt. Er du medlem af en a-kasse eller fagforening, er der også her mulighed for et godt tilbud. De har typisk en aftale med et forsikringsselskab, der giver dig endnu billigere forsikringer.

Internet og TV

I dag er internettet uundværligt i vores hverdag. Vi bruger det ikke kun til at surfe på nettet i dag, men også til streaming af vores favoritkanaler. Derfor kan det være en større udfordring end som så at undvære sit internet efter indflytning.

Heldigvis kan du i dag lave en aftale med en internetudbyder og aftale den præcise dato for abonnementets start. Det muliggør, at du kan modtage en router før indflytning, men først påbegynder betalingen ved indflytning. Selvom det kan virke som noget, der ikke er højst nødvendigt, garanterer vi dig for, at det vil være det hele værd. At få tilsendt routeren kan nemlig tage en uge eller to.

Derudover kan du også undersøge, hvordan du vil se TV. Vil du have en TV-pakke, kan du i samme omgang finde frem til den hos din internetudbyder. Der kan også være penge at spare, hvis du vælger internet og TV hos den samme udbyder i en form for pakkeløsning. Vælger du derimod at streame alle kanaler, er det nemt og enkelt at beholde dine abonnementer.