Savner du personlighed i dit hjem? Det kan der være flere grunde til. Måske du næsten lige er flyttet og derfor ikke har nået at få skabt noget personlighed og kant til dit hjem. Det kan også være, at du bare er tom for idéer til, hvordan du kan gøre dit hjem mere specielt og gennemført.
Ind med nogle farver
Det er ikke altid sådan, men ofte kan et hjem helt uden farver godt virke meget koldt og upersonligt. Farver kan være med til at sætte en stemning, det giver øjet noget at kigge på og det kan skabe sammenhæng i et hjem. Du kan altid implementere farver i din indretning i det omfang, du føler dig tilpas med. Dog er der heller aldrig noget i vejen med at udfordre sig selv lidt. Du kan starte ud med at købe nogle farverige sofapuder og nogle plakater til væggene. Hvis du bliver mere modig, kan du købe en farvet sofa eller male nogle vægge i farver. Du kan også pynte en væg med fototapet fra tapetforum.
Brug personlige ting i din indretning
Du har garanteret en kasse stående med nogle gamle ting, der på en eller anden måde, betyder noget for dig. Det kan være et gammel fotoalbum eller din mormors gamle vase. Gør nogle af den slags ting til en del af din indretning. Det kan godt være, at du ikke kan fordrage din mormors gamle vase, når du lige tager den op af kassen og ser på den. Men hvis du gør den til en del af din indretning, vil den pludselig passe fint ind og samtidig give personlighed til hjemmet. Hvis dit hjem kun består af helt nye ting, som alle kunne gå ud og købe lige nu, vil det aldrig blive særlig personligt. Din mormors gamle vase er der ikke andre, der lige kan få fat på.