Kniber du øjnene sammen, hvis du skal se noget på lang afstand? Så kan det være, at det på tide at tage til et synstjek! Men hvilke andre symptomer er der på, at man har brug for briller? Det afslører vi her!

Du er god til at læse, men det er hårdt

Nogle mennesker har svært ved at fokusere, når de skal læse, selvom der intet er i vejen med deres læseevner!

Hvis du er en af dem, så kan det være, at du lider af akkommodativ dysfunktion. Akkommodativ dysfunktion betyder, at ens øjne har svært ved at fokusere. Folk der er bærere af den nedsatte funktion, vil derfor have sværere ved at koncentrere sig, når de læser, end andre folk. Er det hårdt for dig at læse, bliver bogstaverne slørede, og skal du koncentrere dig ekstra hårdt hver gang? Så har du måske akkommodativ dysfunktion.

Du kan ikke se det, der er langt væk

Det er selvfølgelig altid sværere at se noget, der er længere væk. Men hvis du er dårligere til at se noget, der er langt væk, end andre er, så kan det være, at du er nærsynet.

Hvis du er i tvivl, kan du jo begynde at sammenligne dit syn med andres. Prøv at teste, hvad du kan se langt væk, i forhold til dine venner. For at lave en ordentligt test, bliver du selvfølgelig nødt til at sammenligne dig med af flere venner, så du ikke i blinde (ordspil beregnet) vælger en ven med samme situation. Øvrige symptomer på nærsynethed kan være, at du ofte oplever at knibe øjnene sammen, har hyppigt hovedpine og at lyskilder skaber lysspredning.

Dine øjne er tørre og irriterede

Oplever du ofte en sandet fornemmelse i øjnene, eller bliver dine øjne ofte irriteret? Så kan det være at du lider af keratokonjunktivitis sicca (tørre øjne).

Symptomerne kan opstå af for meget skærmtid, men det kan også være et forvarsel på øjensygdomme og andre defekter på øjnene. Du kan afhjælpe dit problem ved at tage pauser fra skærmen. Tving fx dig selv til at kigge væk fra skærmen hvert 20. minut. Det kan få øjenmusklerne til at slappe af. Tag dog gerne til en synoptiker, hvis du fortsat oplever problemer.