Hvis du nærmer dig enden på dit liv i folkeskolen, er det på tide at finde på noget andet at lave. Du skal for første gang i dit liv til at tage en beslutning selv, hvad angår din fremtid mht. skole og uddannelse. Det kan godt være svært at tage en beslutning, fordi der er så meget at vælge imellem, og samtidig ved du måske knap nok, hvad du har af muligheder.

Tag på efterskole

Hvis du sidder med følelse af, at du ikke er helt klar på at begynde på en ungdomsuddannelse, men alligevel gerne vil i gang med noget, kan du vælge at tage på efterskole. På en efterskole vil du komme til at blive fagligt klogere, men der er mindst lige så meget fokus på at danne nye venskaber, dyrke dine interesser og blive bedre til at klare dig selv. Når du skal vælge hvilken efterskole, du vil på, er det en god idé at vælge efter dine interesser. Er du vild med idræt og sport, så vælg en idrætsefterskole.

Tag på gymnasiet

Er du glad for skole, og kan du godt lide at læse og lave opgaver, kan du tage direkte på gymnasiet. Gymnasiet er dog meget mere end bare bøger og afleveringer. Det er en del af det, men du vil samtidig få den fedeste tid. Du vil lære en hel masse nye mennesker at kende og være med til de fedeste fester, hvis du kan lide den slags.

Tag en erhvervsuddannelse

Vil du gerne direkte i gang med en uddannelse, men er du ikke den største fan af afleveringer og lektier, kan du vælge en erhvervsuddannelse. På en erhvervsuddannelse går du langt mere praktisk til værks. Det er den rette uddannelse for dig, der har svært ved at sidde ned en hel dag og bare lytte til en lærer.