Motiverede medarbejdere er glade medarbejdere – og glade medarbejdere er både engagerede, innovative og produktive medarbejdere. At motivere medarbejdere er på den måde en evne, der er med til at skabe resultater for organisationen. Her har vi samlet 4 måder, hvorpå du kan motivere dine medarbejdere i løbet af året. Prøv det, og du vil helt sikkert kunne se det på bundlinjen!

 

Ros dine medarbejdere

Der er intet, der er mere værdifuldt for enhver medarbejder end ros fra chefen. Ros fra chefen virker nemlig opmuntrende og det kan løfte stemningen meget på en arbejdsplads. Der er der nogle ting, du skal være opmærksom på, når du vil rose en medarbejder. For det første skal din ros være ægte – ellers virker det påtaget. For det andet er det vigtigt at din ros er meget konkret og personlig. Det er ikke altid at et ”godt arbejde” er ros nok. Det vigtigste er dog, at du husker at rose dine medarbejdere, så de ved, at du sætter pris på dem.

 

Fejr successer på arbejdspladsen

Hvis du ønsker at dine medarbejdere yder deres bedste, så er det også vigtigt at de ved, at deres arbejde nytter noget og at de rent faktisk skaber resultater og gør en forskel. Det kan du vise dine medarbejdere ved at fejre de små succeser – fx et it-problem, der blev løst eller en medarbejder, der har givet en ekstra skalle på det sidste. Vis dem, at du sætter pris på deres hårde arbejde og at det rent faktisk fører til gode resultater.

 

Giv folk ansvar og frihed

Det er bevist, at de ledere, der giver medarbejderne ansvar, får gladere medarbejdere. Det betyder nemlig, at medarbejderen føler sig som en vigtig brik i organisationen og samtidig også føler, at han/hun har indflydelse på resultaterne – det giver gladere medarbejdere, og gladere medarbejdere giver mere engagerede, produktive og motiverede medarbejdere.

 

Prioritér firmagaven

Selvom du når langt med både ros, fejringer og ansvar, så er der bare ikke noget, der viser, at du sætter pris på dine medarbejderes indsats mere end firmagaver. Det kan enten være en gave, som du giver dine medarbejder efter en kæmpe opgave er nået i hus – eller det kan være den traditionelle firmajulegave, som runder året af på den helt rigtige måde. Hvis du virkelig vil gøre dine medarbejdere glade, så kan du lade medarbejderne vælge deres egen gave – så kommer dine medarbejdere helt sikkert tilbage med fornyet energi efter juleferien!