Det er altid svært at tage vigtige valg, når man er i en presset situation. Og det er man virkelig, når man skal vælge bedemand. For det skal man selvsagt i forbindelse med et dødsfald. Vi håber derfor, du kan få lidt hjælp her i en svær tid, så det hele bliver lidt nemmere.

En branche, der snyder

Det er skræmmende, – faktisk på grænsen til det ulækre – men bedemandsbranchen er en af dem, der er kendt for at være meget bedrageri i. I 2016 udtalte Forbrugerrådet Tænk, der skal hjælpe og vejlede forbrugere i Danmark, at bedemandsbranchen var en problembranche. Udtalelsen kom også efter, at et større begravelsesfirma blev taget i overtrædelse af loven og måtte straffes med en stor bøde. Ikke nok med det – i 2018 udsendte programmet Kontant en udsendelse om netop begravelsesbranchen og om, hvordan den udnyttede sørgende efterladte.

Det giver mening, at det er lettere at snyde i en branche, der servicerer folk i deres sværeste tid. Det er nok ikke der, man har det store overskud til at hive sin kritiske sans frem.

Ring og få rådgivning

Det er altid en god idé at vælge nogen, der har erfaring inden for branchen. Det er derfor også altid en god idé at ringe inden din første samtale med bedemanden. Allerede her kan du begynde at danne dig et indtryk af, om bedemanden har styr på sin forretning. Du kan også spørge til råds blandt lokalbefolkningen, hvis nogle af dem fx har erfaring med en god bedemand i Vejen, Skanderborg, eller hvor end du skal bruge én henne.

Skriv kun under på dokumenter, du forstår

Et klassisk trick inden for bedrag går ud på, at tricktyven får lokket sine kunder til at skrive under på nogle dokumenter, de ikke forstår – som naturligvis falder ud til tricktyvens fordel – økonomisk. Det er derfor vigtigt, at du læser alt igennem, inden du skriver under.

Prisoverslag

Du skal desuden aldrig skrive under på en aftale, hvori der mangler prisoverslag. Det er vigtigt, at du har en forestilling om, hvilken økonomi du står over for.

En bedemand, du kan tale med

Det er også vigtigt at huske på, at en bedemand også har en konsulterende rolle. Det er derfor bedst for dig selv, hvis du vælger en bedemand, du virkelig føler, du har mulighed for at tale med.