Energipriserne kommer kun til at gå én vej i den kommende tid. Det er desværre ikke til den
billigere side med alt det, der sker ude i verden. Det kan derfor godt betale sig for dig at
overveje at skifte til en anden løsning, end hvad du har nu.
Har du gasfyr? Fyrer du stadig med olie? Eller er du afhængig af fjernvarme for at kunne holde
varmen? De har alle sammen det tilfælles, at de er dyre at varme boligen op med – og kun
bliver dyrere for hver dag, der går.
Så hvad du kan gøre for at spare penge på din varmeregning?
Skru ned for varmen og find det varme tøj frem
Det lyder måske som en kedelig og halv løsning på problemet. Men den er reel nok. For skruer
du bare et par grader ned for radiatoren eller gulvvarmen, kan der være flere hundrede kroner
at spare om måneden og flere tusinde på årlig basis. Det er blot at finde de tykke strømper
frem, den varme bluse og at sidde med et tæppe på sofaen, når du ser et afsnit af din
yndlingsserie.
Jo mere du skruer ned, jo bedre er det naturligvis for din varmeregning. Du skal også kun holde
ud, indtil foråret og sommeren kommer. Så det er heldigvis kun en begrænset periode.
Overvej at skifte varmekilde
Lige nu og her er det dyrt at skifte varmekilde. Men på sigt er der mange tusinde kroner for dig
at spare. Har du gasfyr eller fyrer du op med olie, kan du med fordel overveje at få en pilleovn i
stedet. Den er en langt billigere løsning for dig og er tilmed også bedre for miljøet. Du skal blot
sørge for at købe træpiller med en god brændværdi, så du er sikret, at du får mest muligt varme
ud af hver enkelt pille.
Luft ud
Vent… Skal du lukke varmen ud for at få en billigere varmeregning? Ja, du skal lufte ud for at
holde varmeregningen på et lavere niveau. Det skal du, da det sikrer en bedre
luftgennemstrømning og dermed også en bedre fordeling af varmen. Det giver dig på sigt en
lavere varmeregning og tilmed også et bedre indeklima. Det er vigtigt, at du lufter ud 2-3 gange
om dagen. Men husk at slukke for radiatorerne eller anden varme imens!